Sådan virker Elby

En ladeløsning skabt til byen

Elbys unikke design gør det muligt at installere, hvor traditionelle ladebokse og -standere ikke kan være.

Simplere end du tror

Delestrøm til byens biler

Der masser af strøm i byens etagebygninger. Elby låner lidt af den strøm og får den sikkert hen over fortovet til din bil. Nu kan byens beboere endelig lade derhjemme, fuldstændig ligesom villaejerne.

Vi bruger aldrig mere end den strøm, der allerede findes i bygningen, og forbruget i lejlighederne har naturligvis førsteret. Og bygningen modtager aldrig en elregning for den ekstra strøm - den tager Elby direkte.
Elbys ladeløsning. Ladestik integreret i muren og ladekablet gemt pænt og sikkert væk i fortovsskinnen

Sådan lader du med Elby

Nærbillede: Ladekablet indsættes i bilen
1. Brug dit eget kabel
Nærbillede: Ladekablet fastgøres i et ladestik, der er integreret direkte i bygningen
2. Forbind til lader
Nærbillede: En sko træder ladekablet ned i fortovsskinnen
3. Fastgør kabel i fortovsskinnen
Nærbillede af opstart af ladningen via Elby-app'en
4. Start ladning
En farvestrålende illustration af en bygning i et blåt hjerte
Designet til byen

Nænsom for byen

Vi elsker byer og elbiler. Men vi var kede af at se kantstensladerne stjæle pladsen på fortovet, og samtidig se parkeringspladser blive øremærket til én biltype. Elbys ladeløsning fylder derfor markant mindre i gadebilledet og stjæler ingen parkeringspladser. På den måde får vi en moderne, elektrisk by for alle, uden at miste det særlige og smukke. Og så kører vi på 100 % vindmøllestrøm fra Vindstød A/S.

Et hav af ladere

Elbys løsning er så unik at den ikke er lavet noget andet sted i verden. Derfor er den også søgt patenteret. I modsætning til enkelte store og dyre ladeøer, vil Elby sætte ‘et hav’ af små ladere op.

De lader langsommere end superladerne, men det er faktisk en fordel. Den gennemsnitlige bil står nemlig stille 95 % af tiden, og med Elby kan du lade, når du ikke bruger den – og når strømmen er billigst og grønnest.

Det er også bedre for pengepungen, byen og den grønne omstilling.
To kort. Det ene kort har få store  ladere og det andet har mange små
Overskudsdeling

Få del i overskuddet, når din lader bruges af byens elbilejere

Elby er baseret på andelstanken. Bygningsejerne tjener på deres lader, helt op til 60 % af overskuddet. Det kommer alle til gode, uanset om man har bil eller ej. Skal du være med?
Et skærmbillede fra en mobil-app, hvor man kan se, hvor meget bygningsejeren har tjent via overskudsdeling

Ofte stillede spørgsmål

Om installation

Vil Elby ændre på parkeringspladsen ud for laderen?

Nej, vi ændrer ikke på den nærmeste parkeringplads eller gældende parkeringsregler.

Skal man have tilladelse til at installere Elby?

Det kommer an på, hvilken type vej din bygning ligger ud til.

  • Privat vej: Nej, du behøver ikke søge tilladelse.
  • Offentlig vej eller privat fællesvej: Ja, det kræver en tilladelse fra kommunen at installere Elbys fortovsskinne på offentlig vej eller privat fællesvej.

Uanset hvilken vej din bygning ligger ud til, så står vi klar til at rådgive dig.
Kontakt os og hør om dine muligheder

Hvilke krav er der til min bygning?

Elbys design er særligt velegnet til etageejendomme i byerne, dvs:

  • Lejlighedsbygning, kontor eller villa med gadeparkering ved siden af.
  • Et smalt fortov eller intet fortov mellem bygning og parkering (max 2-3 københavnerfliser)
  • Ingen cykelsti mellem bygning og parkering.
  • En kælder eller opgang hvor vi kan trække ledninger fra ladestik til relæ.

Matcher din bygning ikke ovenstående? Kontakt os for at høre, hvordan vi kan lave en tilpasset løsning til netop jer.

Hvor lang tid tager en installation?

2-3 timer. Selve arbejdet tager kun få timer, men først er der nogle trin der skal på plads, såsom tilladelse fra kommunen til ændring af fortovet,  dialog med elselskabet om hvilken strømforsyning, der allerede findes. Efter selve installationen skal en aut. elinstallatør slutte laderen til og sætte ny elmåler op mv.

Priser

Kan det virkelig passe, at Elby er gratis for boligforeninger?

Ja, den er god nok. Elbys forretningsmodel er skruet sådan sammen, at vi lægger ud for installationen af laderne. Vores indtjening kommer således ikke fra installation af løsningen, men fra den fee, vi lægger oven på strømprisen, når laderen bruges. Og den fee deler vi endda med dig og din forening.  

Hvad koster det at lade med Elby?

Ladeprisen består af selve elprisen + et tillæg. Den samlede pris afhænger bl.a. af tidspunktet på dagen du lader - vi vil nemlig gerne skabe incitament for, at byens borgere lader, når strømmen er grønnest.

Skal man skifte elselskab for at få Elby?

Nej, Elby sætter en bimåler op i din bygning, så ladestrømmen adskilles fra resten af bygningen. Du kan derfor fortsætte med det elselskab du har.

Sikkerhed og praktik

Hvor meget lader Elby med?

Op til 11 kwh tilpasset til bygningen. Vi tager højde for bygningens eget behov og at strømforsyningen varierer fra bygning til bygning.

Er der strøm nok i min bygning?

Sandsynligvis, hvis altså du taler om en etagebygning. De er nemlig typisk udstyret med en overkapacitet, der sjældent bliver brugt. Især om natten, når beboerne sover, og om dagen, når de er på arbejde, er der ekstra kapacitet til fx at lade elbiler.

Hvordan undgår I at trække for meget strøm fra min bygning?

Elby er udstyret med en såkalt ‘load-balancer’, der sikrer at vi aldrig trækker mere strøm end der er kapacitet til. Lejlighederne og deres beboere har naturligvis førsteprioritet.

Er det sikkert at gå ovenpå Elbys skinne?

Vores skinne (Elby Sleeve) er langt smallere end f.eks. regnvandsskinner, som også går på tværs af fortovet. F.eks. kan det næsten ikke mærkes, når man går i en flad sko eller triller en barnevogn henover skinnen. Hvis du går i stiletter, skal du dog være opmærksom.

Hvordan holdes Elbys skinne ren?

Skinnen er let at rense. I sommerhalvåret renses den let med en smal kost. Om vinteren, hvis der er sne eller frost, hældes en spand varm vand udover.

Kontakt os for at høre mere om Elby til boligforeninger
Elbys løsning er under patentering